Den viden om pleje og behandling, som sundhedsvæsenet har, bliver ikke altid brugt systematisk og konsekvent. Der er en kløft mellem viden og ydelser. Projekt I sikre hænder går ud på at give personalet i ældreplejen metoder, der sikrer, at den eksisterende viden tages i brug i fuldt omfang, så alle borgere får gavn af den, og kvalitetskløften lukkes. 

Danske Selskab for Patientsikkerhed har gennemført forbedringsarbejde overalt i det danske sundhedsvæsen i tæt samarbejde med centrale aktører. Arbejdet har lagt spiren til helt nye måder at tænke, måle og arbejde på, hvilket i sidste ende har styrket patientsikkerheden og øget arbejdsglæden.

Hvorfor er forbedringsarbejde i sundhedsvæsenet vigtigt?

Hvordan fastholdes momentum i forbedringsarbejdet?

STØRRE TEMPO I FORBEDRINGSARBEJDET

I rapporten 'Acceleration af sundhedsvæsenets forbedringsarbejde' opstilles bud på, hvordan tempoet på forbedringsarbejdet i sundhedsvæsenet kan øges.

>>> Hent rapporten

FORBEDRINGSARBEJDE PÅ SUNDHEDSOMRÅDET

Rapporten 'Fra Patientsikkert Sygehus til forbedringsarbejde på sundhedsområdet' beskriver erfaringerne fra forskellige danske forbedringsprojekter.

>>> Hent rapporten

FOKUSERING AF FORBEDRINGSARBEJDET

Rapporten 'Fokusering af forbedringsarbejdet' beskriver metoder til at identificere kvalitets- og patientsikkerhedsproblemer samt at prioritere forbedringsarbejdet.

>>> Hent rapporten

Forbedringsmodellen

Den grundlæggende metode for forbedringsarbejdet er forbedringsmodellen. Med den udvikler, afprøver, tilpasser og implementerer personalet - i den daglige kontakt med borgerne - idéer til mere systematiske arbejdsgange, der sikrer, at borgerne får den rette behandling hver gang.    

Forbedringsmodellen består af to dele, og den første del omfatter tre spørgsmål:

  1. Hvad ønsker vi at opnå?
  2. Hvordan ved vi, at en forandring er en forandring er en forbedring?
  3. Hvilke forandringer skal iværksættes for at skabe forbedringer?

>>> Hent publikation om forbedringsmodellen

E-LÆRING OM FORBEDRINGSMODELLEN

Region Hovedstadens e-læringsenhed har i samarbejde med de øvrige regioner og Dansk Selskab for Patientsikkerhed udviklet et e-læringsprogram om forbedringsmetoder. Program er åbent for alle.

>>> Prøv programmet

PDSA-cirklen

Den anden del af forbedringsmodellen - PDSA-cirklen - er selve metoden til afprøvningen af den enkelte idé. Den er altså modellens motor til at omsætte idéer til konkrete handlinger.

Der er fire elementer i PDSA-cirklen:

  • Plan: Personalet formulerer en hypotese og planlægger, hvad der skal gøres anderledes.
  • Do: Personalet gennemfører afprøvningen og indsamler data.
  • Study: Personalet sammenligner data med hypotesen.
  • Act: Personalet bekræfter, forkaster eller justerer hypotesen efter, hvad det lærte, og planlægger næste afprøvning.

>>> Hent skema til PDSA'er

System of Profound Knowledge

Den teoretiske og metodiske ramme for forbedringsarbejdet er System of Profound Knowledge, som Edward Deming har udviklet. System of Profound Knowledge er viden om, hvordan en forandring vil resultere i en forbedring under forskellige betingelser.

Deming beskriver hovedteorien i fire dele, som alle er relaterede til hinanden og bør være repræsenteret samtidig i ledelse af forbedringsarbejde. Ifølge Deming behøver man ikke være ekspert i alle fire vidensområder, men skal kunne anvende de fire vidensområder i teori og praksis:

  • Systemer: Opgaven er at respektere og forstå det system, man vil forbedre. Et system består af indbyrdes afhængige elementer, som arbejder sammen mod et fælles mål. Det er vigtigt at forstå kendetegnene ved komplekse systemer, som består af mennesker, procedurer, processer og udstyr, som er relateret til hinanden for at opnå et fælles mål.

  • Variation: Der er to opgaver: at forstå variation og at skelne mellem tilfældig og ikke-tilfældig variation. Alle processer indeholder tilfældig variation. Nogle processer indeholder desuden ikke-tilfældig variation, fx tilsigtede forbedringer eller uønskede forværringer. 

  • Viden: Når vi formulerer og afprøver hypoteser og studerer resultaterne, lærer vi og opbygger gradvist viden om, hvordan vi bliver bedre.
     
  • Psykologi: De menneskelige aspekter af forandringsprocessen. God ledelse tager hensyn til, at mennesker er forskellige og motiveres af noget forskelligt. Der findes dårlige systemer, ikke dårlige medarbejdere.

Brug af tidstro data

Forbedringsarbejdet indbefatter, at personalet løbende indsamler data om hver enkelt borgers udvikling. Det lyder umiddelbart som en ekstra byrde, men med tallene ved personalet hele tiden, om borgerne får den rette pleje og behandling. 

Der går nemlig ikke hele og halve år, før personalet ser data. De har tallene i hånden, dagen efter de er samlet ind.