Projektet I sikre hænder består af fire kliniske indsatsområder (tryksår, medicin, fald og infektioner) og to organisatoriske indsatsområder (ledelse af forbedringsarbejde og borger- og pårørendesamarbejde). De fire kliniske indsatser består af én eller flere pakker indeholdende elementer, som ifølge sundhedsfaglige eksperter er de vigtigste indenfor et område. Formålet med pakkerne er, at borgerne i ældreplejen får den rette pleje og behandling - hver gang.

I 2013 begyndte Frederiksberg, Lolland, Sønderborg, Viborg og Thisted Kommuner forbedringsarbejdet i I sikre hænder. De fem pilotkommuner arbejder med alle seks indsatsområder og har udryddet tryksår og alvorlige medicinfejl, systematiseret inddragelse af borgere og pårørende og skabt en ny form for ledelse.

På baggrund af disse resultater har yderligere 13 kommuner (Allerød, Billund, Brøndby, Greve, Helsingør, Hillerød, Kerteminde, Mariagerfjord, Silkeborg, Syddjurs, Varde, Aabenraa og Aarhus) fra 2016 taget projektets metoder i brug. De 13 nye kommuner udelukkende med tryksår og medicin udover de to organisatoriske indsatser.

I sikre hænder gjorde en forskel for Ida

Det betyder I sikre hænder for personalet

I sikre hænder løfter fagligheden