Thisted Kommune har fundet de fem enheder, som skal deltage i I sikre hænder. Valget er faldet på to ældrecentre og hjemmeplejens Team Syd samt to botilbud, der kun deltager i projektet i to år.

Det ene ældrecenter er Kristianslyst. Det er delt op i tre huse med 20 boliger i hver, og centeret har også en demensenhed. Til hvert af husene er der knyttet et fast personale, som blandt andet består af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker.

Det andet ældrecenter er det kommunale Dragsbækcenter med 32 plejeboliger.

Teams fra botilbudsprojektet
De to botilbud er Bofællesskabet Auktionsvej og Grønningen Bofællesskab. På bostedet Auktionsvej bor 19 fysisk og psykisk udviklingshæmmede voksne fra 18 år og op efter.

Grønningen Bofællesskab Aldersgruppen er et socialpsykiatrisk bosted, hvor der bor 11 mennesker, der som udgangspunkt er 20 til 45 år på visitationstidspunktet.