110 mennesker var mødt op, da teamet fra sygeplejen og hjemmeplejen i distrikt Fjord i Sønderborg Kommune havde inviteret til et informationsmøde om I sikre hænder og arbejdet med at forebygge tryksår. Her viste teamet en musikvideo om tryksår, som de har lavet i forbindelse med projektet.

De fremmødte skulle ikke bare lytte, men fik til opgave at fremstille en papirflyver. En øvelse, som teamet havde stiftet bekendtskab med ved Læringsseminar 1.

Opgaven går ud på at lave et papirfly, som kan flyve så langt som muligt. I arbejdet benytter man PDSA-cirklen, hvor man først laver et fly og bagefter foretager justeringer. Til sidst står man med det papirfly, der kan flyve længst.