Pressen viser stor interesse for projektkommunernes arbejde med at forebygge tryksår. TV2 Syd bragte et indslag om plejecentret Tangshave i Sønderborg Kommune, som er det første sted, der har skabt et klart resultat i form af 100 dage siden sidste tryksår.

Plejecentret Kristianslyst i Thisted Kommune har også haft besøg af journalister. Her viste personalet DR's P4 Midt og Vest rundt og fortalte om HUSK-tjelisten samt farvede magneter, der skal gøre personalet opmærksom på beboere i risiko for tryksår.

Medieomtale styrker forbedringsarbejdet
Sådan en omtale er en direkte drivkraft i arbejdet med at forbedre patientsikkerheden, viser en undersøgelse fra projektet Patientsikkert Sygehus. Personalet oplever nemlig, at succeshistorier i medierne skaber sammenhold, øger arbejdsglæden, styrker den faglige stolthed og giver lyst til at fortsætte forbedringsarbejdet.

- Analysen viser, at personalet generelt ikke oplever nogle ulemper ved medieomtale, og det skal vi lære af i I sikre hænder. Vi skal dog være opmærksomme på, at det kræver tilvænning for personalet samt ledelserne at træde frem i pressen, siger I sikre hænders projektleder, Tina Lynge fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed.