Den 10.-11. november afholder I sikre hænder det femte læringsseminar.

I øjeblikket er Frederiksberg, Lolland, Sønderborg, Viborg og Thisted Kommuner i gang med samtlige fire indsatsområder i I sikre hænder. På seminaret vil der være fokus på, hvordan kommunerne fastholder tryksårs- og medicinarbejdet samt sætter yderligere tempo på fald- og infektionsindsatsen.

Desuden vil der være fokus på, hvordan kommunerne internt spreder deres erfaringer til resten af ældreplejen. I den forbindelse gæster Marie Schall læringssseminaret. Hun kommer fra det amerikanske Institute for Healthcare Improvement og er blandt andet ansvarlig for udvikling af organisationens strategier for spredning.