- Vi er ikke kommet sovende til resultatet – langt fra. Vi startede med tjeklister, der skulle hjælpe os til at forebygge tryksår, men hen ad vejen har arbejdet også ændret hele vores måde at arbejde og samarbejde på. Vi er blevet bedre til at arbejde tværfagligt og til at handle hurtigt på små signaler.

Sygeplejerske på Dragsbækcentret Joan Green Kristiansen er ikke i tvivl om, at metoderne i projekt I sikre hænder har gjort en kæmpe forskel for borgerne og sundhedspersonalet. Hun fortæller om en beboer, der ankom til Dragsbækcentret med tryksår på rygsøjlen. Den ældre kvinde var kørestolsbruger og havde en sammenfalden rygsøjle. Plejepersonalet fokuserede naturligt på kørestolen, hvor kvinden tilbragte det meste af tiden. Men en trykaflastende pude havde kun ringe virkning, så en ergoterapeut blev tilkaldt for at rådgive om andre muligheder for trykaflastning.

- Ergoterapeuten spurgte, hvor sidder hun ellers? Det viste sig, at både badebænken og spisekrogen havde ryglæn, som trykkede samme sted på rygsøjlen som kørestolen, så nu kommer puden med rundt, mens vi venter på en ekstra, og den ældre kvinde er i bedring, fortæller Joan Green Kristiansen som eksempel på, hvordan personalet nu arbejder mere tværfagligt for at komme tryksårene helt til livs.

Fokus på indsats fremfor faggrænser
Arbejdet med at forebygge tryksår har også ændret personalets måde at arbejde på. Nu bliver der fokuseret mere på hurtig indsats og mindre på skarpt optrukne faggrænser. For eksempel en weekend, hvor trænings- og rehabiliteringsafdelingen var bemandet af en sosu-assistent og to hjælpere. En ældre beboer blev dårlig og var derfor mere sengeliggende end normalt. Personalet bemærkede to små trykmærker og handlede med det samme: Resten af weekenden blev beboeren vendt med halvanden times interval i stedet for to, og mandag morgen var den ældre herre atter frisk, og trykmærkerne forsvundet.

- Før i tiden ville trykmærkerne blive noteret og afvente, at der kom en sygeplejerske mandag morgen, fortæller Tove Immersen, sosu-assistent på Dragsbækcentret og fortsætter

- Men nu venter personalet ikke længere. De iværksætter selv tiltag til aflastning. Det kommer både beboerne og os til gode: Beboerne bliver skånet for smertefulde tryksår, og vi får frigivet tid til andre opgaver, fordi plejen af tryksår er en meget tidskrævende opgave. Så samlet set har vores forebyggende arbejde både resulteret i en bedre pleje af de ældre og mere tid til andre plejeopgaver, slutter Tove.

De store forandringer på Dragsbækcentret er ikke kommet fra tjeklister og ændrede rutiner alene. De er også et resultat af en aktiv indsats fra ledelsens side. Sundheds- og ældrechef Jan Bendix Jensen har i hele processen jævnligt deltaget i både tavlemøder og ledelsesrunder for bedst muligt at kunne støtte områdeleder Bente Møller Jensen og hele personales indsats for at udrydde tryksår helt på Dragsbækcentret.