På den verdensomspændende Tryksårsdag den 17. november 2016 var Lolland Kommune og Vordingborg Kommune inviteret til Nykøbing Falster Sygehus for at dele viden om forebyggelse af tryksår i sektorovergange.

Blandt andet præsenterede sygehusets forflytningsinstruktører testforløb med trykaflastende engangshjælpemidler som eksempelvis hælbeskyttere og trykaflastende puder, der kan følge patienten ved udskrivelse. Lolland Kommune fortalte om forbedringsarbejdet i forbindelse med I sikre hænders tryksårspakke.

- Oplæggene gav anledning til dialog om overgange og de problemstillinger vi skal være fælles om at løse. Hvad enten det er overgange mellem to afdelinger – mellem sygehus og kommune – eller internt i en kommune, hvor der også er overgange mellem udekørende team og plejecentre, fortæller I sikre hænder-projektleder i I sikre hænder i Lolland Kommune.

Kommunerne og sygehuset planlægger at lave et lignende arrangement til Tryksårsdagen i 2017.