Den 1.-2. november 2016 afholdt Dansk Selskab for Patientsikkerhed den årlige Primærsektorkonference om kvalitet og patientsikkerhed i kommunerne. På konferencens andendag fik nogle af deltagerne mulighed for at opleve Sønderborg Kommunes forbedringsarbejde i forbindelse projekt I sikre hænder på nærmeste hold.

I Sønderborg har sundhedspersonalet blandt andet vist, at det kan lade sig gøre at udrydde tryksår og medicinfejl i ældreplejen med metoderne fra I sikre hænder. Flere plejecentre og hjemmeplejedistrikter har opnået over 300 dage uden tryksår og alvorlige medicinfejl.

Turen gik forbi plejehjem og hjemmepleje, hvor deltagerne oplevede, hvordan daglige tavlemøder og brug af data styrker tværfagligheden og patientsikkerheden. Birgitte Jensen - plejehjemsleder på Skovcentret i Lolland Kommune - var en af dem, der tog til Sønderborg for at hente inspiration. Se, hvad hun fik med sig hjem.