Af Julie Kofoed, journalist i Dansk Selskab for Patientsikkerhed

- Hvor mange har haft tryksår?

En af oplægsholderne spørger ud i rummet. Deltagerne skæver til hinanden, og efter et par sekunder udløser spørgsmålet en forsigtig håndsoprækning – én ad gangen og derefter langsomt flere hænder i vejret.

Knap 300 kommunalt ansatte fra især plejecentre og hjemmeplejen i 13 kommuner deltog i denne uge i et todages læringsseminar på Munkebjerg Hotel i Vejle. Deltagerne virkede nysgerrige og var flittige til at stille spørgsmål til undervisere og oplægsholdere, der blandt andet fortalte om brugen af tidstro data. 

Vi valgte at være med til det her, fordi vi gerne vil udvikle vores kvalitetsarbejde og få nogle mere systematiske arbejdsgange. Vi har ikke arbejdet så meget med tidstro data, men det er noget, der er meget efterspurgt, så jeg har store forventninger til det. Og så håber jeg, at vi får opbygget en læringskultur.

Mette Kristensen, I sikre hænder-projektleder i Helsingør Kommune

Læring er ét af nøgleordene i projektet. Det er essentielt for projektets succes, at man tør stille spørgsmålstegn ved måden, man gør tingene på, og at man oparbejder en åbenhed i forhold til at lære af de fejl, man laver – blandt andet når det gælder tryksår og medicin.

Seminaret bød på en blanding af teori og praktiske øvelser. Underviserne tog kreative værktøjer i brug for at gøre teorien mere håndgribelig og konkret – deltagerne skulle blandt andet afprøve PDSA-modellen ved hjælp af Smarties og lave tegninger af, hvordan man laver en toast, for at illustrere betydningen af forskellige arbejdsgange.

>>> Læs mere om metoderne i I sikre hænder


Medarbejderne driver projektet fremad

Det er vigtigt, at deltagerne forstår metoderne, da det er dem, der skal drive projektet frem. Flere af de kommunale projektledere gav da også udtryk for, at det store fokus på medarbejderne er med til at gøre I sikre hænder helt unikt.

- Det, som især har vakt min interesse for I sikre hænder er, at medarbejderne er med til at finde løsninger i deres hverdag, hvilket gør det meget mere praksisnært. Det bliver relateret til den enkelte medarbejder, som kan tilpasse tiltagene til deres enhed, og det betyder meget i forhold til ejerskabet, siger projektleder Charlotte Enig Sørensen, Aabenraa Kommune.

- Det er mit indtryk, at flere af medarbejderne bliver motiverede af, at de med denne metode kan være med til at udvikle egen praksis og ikke får trukket tiltag ned over hovedet, som de ikke kan se meningen med, og som de oplever ikke passer ind i deres praksis. Det betyder helt klart meget for motivationen, at projektet er medarbejderdrevet, tilføjer hun.

De fem kommuner, der startede med I sikre hænder i 2013 – blandt andet Sønderborg Kommune - har opnået flotte resultater. Der er blevet længere imellem nyopståede tryksår og alvorlige medicineringsfejl. Alle deltagerne fik ved læringsseminarets første dag udleveret et forbedringskatalog, der bygger på de erfaringer, som de fem pilotkommuner har gjort sig i forbindelse med projektet.

>>> Hent forbedringskataloget


De nye lærer af de gamle

Projektleder Ane Blom fra Aarhus Kommune fik et konkret indblik i projektet, da hun i forbindelse med Dansk Selskab for Patientsikkerheds Primærsektorkonference deltog i besøget på et plejehjem i Sønderborg, der har haft stor succes med I sikre hænder. Det var en stor oplevelse at opleve, hvordan hele personalegruppen arbejdede med metoderne.

- Det, der virkelig gjorde indtryk var, at lige meget hvem jeg spurgte – om det var en hjælper, assistent, sygeplejerske, terapeut eller leder – så kunne de alle anvende begreberne og sproget i forbedringsmodellen. Det var tydeligt, at det var den måde, alle arbejdede på – og at de var stolte af det. Da vi kørte i bussen hjem, sagde jeg til min kollega, at ’det der skal vi også’, fortæller Ane Blom.

En af grundtankerne i forbedringsarbejdet er nemlig, at de nye kommuner skal lade sig inspirere og tage ved lære af de udfordringer, som de fem kommuner har oplevet igennem de tre år. Erfaringsudveksling var især noget, Ane Blom tog med sig fra besøget i Sønderborg sidste år.

Vi blev allerede der opmærksomme på nogle tiltag, vi med fordel kan gøre her i starten af projektet, så vi undgår at gøre nogle af de samme fejl. Jeg kan godt lide idéen med at prøve det af i lille skala og gøre sig nogle erfaringer, inden man spreder det.

Ane Blom, I sikre hænder-projektleder i Aarhus Kommune

Eskild Ebbesen fortalte om vindermentalitet
Den tredobbelte OL-guldvinder Eskild Ebbesen leverede noget af et motivationsboost til deltagerne, da han som afslutning på seminaret holdt et oplæg om, hvordan han i sin tid som eliteroer arbejdede kontinuerligt med at forbedre sit potentiale og sin mentale styrke.

Efter to dage kunne deltagerne tage hjem med ny viden om forbedringsmodellen, masser af inspiration fra sparring med kollegerne samt erfaringsudveksling på tværs af kommunerne – parate til at påbegynde rejsen med projekt I sikre hænder.

FORBEDRINGSSKATALOG

Kataloget samler erfaringerne fra de fem pilotkommuner i projekt I sikre hænder og beskriver de elementer, der har virket i forbedringsarbejdet. 

>>> HENT KATALOGET