Det var et stolt team på Plejehjemmet Grønnegården, der den 22. november kunne fejre, at de gennem forbedringsarbejdet nu er nået op på 300 dage uden medicinfejl.

Kirsten Clement, der er projektleder for I sikre hænder i Aabenraa Kommune beskriver, at plejehjemmet har nået målet ved at ændre en række ting i måden, hvorpå der fordeles medicin til beboerne på Grønnegården.

Teamet har bl.a.:

  • Indrettet et medicinrum på plejehjemmet, hvor medicinen fordeles. Her har hver beboer deres eget medicinskab.
  • Lavet en regel om, at mobiltelefoner og nødkald afleveres til kolleger, når der dispenseres medicin for at undgå forstyrrelser.
  • Lavet nye arbejdsrutiner, når der håndteres medicin, hvor der dobbelttjekkes flere gange undervejs.

Milepælen blev fejret med diplom og rundstykker til formiddagskaffen.

>>> Læs mere om medicinindsatsen i I sikre hænder