Af Bjarke Lund Larsen, kommunikationskonsulent, Dansk Selskab for Patientsikkerhed

1000 ældre over 65 år falder hver dag i Danmark, skriver Dansk Sygeplejeråds blad Fag&Forskning. Det kan medføre knoglebrud og andre læsioner, der kræver behandling på et sygehus, og i yderste konsekvens betyder invaliditet eller dødsfald.

På den baggrund har de fem pilotkommuner i I sikre hænder taget hånd om fald, og hjemmeplejen i Sønderborg Kommune har personalet opnået et gennembrud. På to år har Hjemmeplejen Fjord halveret antallet af fald pr. måned fra i gennemsnit otte pr. 100 borgere i november 2015 til knap fire fald. Det er sket ved at bruge forbedringsmodellen – som er en internationalt anerkendt metode til udvikling af kvalitet og den gennemgående metode i I sikre hænder – til at implementere I sikre hænders faldpakke.

>> Få mere viden om I sikre hænders faldindsats


- Personalet i Sønderborg har lavet et imponerende forbedringsarbejde, som får national og international opmærksomhed. Når jeg er rundt i ind- og udland, spørger folk, hvad det er Sønderborg har gjort, og de er interesseret i at besøge kommunen, siger projektleder i I sikre hænder, Tina Lynge fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed, som står bag projektet sammen med Sundheds- og Ældreministeriet og KL.

Svært af få greb om fald
Risikoen for at falde stiger med alderen, hvilket blandt andet skyldes den fysiske tilstand, sygdomme og bivirkninger af medicin. Sønderborg og de fire andre pilotkommuner i I sikre hænder gik i gang med faldindsatsen i 2014, men de har haft svært ved at knække forbedringskoden. 

De første år registrerede vi ikke færre fald. Det var meget frustrerende, for vi synes jo, vi gjorde det så godt. Men i stedet for at give op og fokusere på andre problemstillinger blev vi ved med at arbejde systematisk og udviklede nye redskaber.

Christel Bräuner Sørensen, sygeplejerske i Hjemmeplejen Fjord, til Dansk Sygeplejeråds blad Fag&Forskning

Arbejdet kompliceres af blandt andet af hundredvis af risikofaktorer og handlemuligheder. Falder en borger på grund af eksempelvis dehydrering, medicin eller manglende hjælpemidler, skal der helt forskellige tiltag til. Samtidig har de fleste borgere brug for, at der bliver sat ind på mange forskellige måder.

- Borgere, der falder, er så forskellige. Du kan ikke sige, at der er en bestemt type, så vi har måttet se på den enkelte. Vi trukket på alle de faktorer, vi kunne – for eksempel medicin, ernæringsmangler, sko eller briller, der ikke er ordentlige eller korrekte. Og endelig er hjemmeplejen kommet mere med ind over og ved, hvad de skal gøre. Det betyder, at de har kunnet overtage nogle opgaver, så vi sygeplejersker ikke længere er flaskehalse i faldudredningen, siger Christel Bräuner Sørensen.

Opskriften på forebyggelse af fald
Netop det tværfaglige samarbejde mellem social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og social- og sundhedshjælpere er sammen med ledelsesmæssig opbakning er hovedingredienserne i Sønderborgs opskrift på at forebygge fald.

Det er ofte hjemmeplejen, som registrerer det første fald og udfører den initiale faldrisikovurdering. Viser den, at borgeren er i faldrisiko, bliver sygeplejerskerne involveret med det samme i den efterfølgende faldudredning. Sammen tager hjemmeplejen og hjemmesygeplejen ud til den borger, der er faldet og aftaler, hvem der følger op.  

Samarbejdet mellem hjemmeplejen og hjemmesygeplejen har været helt afgørende for at skabe forbedringer. Hjemmeplejen ser borgerne gennem flere år og har en helt anden fornemmelse af dem, end vi sygeplejersker har. Vi supplerer hinandens kompetencer.

Christel Bräuner Sørensen

Tidstro data viser forbedringer
Det tværfaglige samarbejde kommer til udtryk gennem Hjemmeplejen Fjords tavlemøder og tavler, som blandt andet viser alle borgere i faldrisiko op. Her udveksler social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere og terapeuter viden om udviklingen i borgernes helbred og opnår en fælles forståelse af, hvilke borgere der skal have ekstra opmærksomhed. Den tværfaglige refleksion gør os i stand til at handle hurtigt, systematisk og korrekt, hvis vi observerer ændringer i en borgers helbredstilstand. 

Medarbejderne har også udviklet et lommekort, som beskriver, hvad sosu'erne skal være opmærksomme på, når de kommer ud til en borger, som er faldet. Desuden har hjemmeplejen udviklet et såkaldt cirkelpowerspil. Det er et slags dialogredskab, der giver en oversigt over risikofaktorer, personalet skal være opmærksom på ved faldudredning.

>> Læs mere om cirkelpowerspillet


Samtidig indsamler personalet løbende og systematik data om udviklingen på faldområdet, så de kan om tiltagene virker og fører til forbedringer. Det lyder umiddelbart som en ekstra byrde, men det oplever personalet ikke. Det skaber motivation, fordi medarbejderne kan bruge tallene konkret i deres daglige arbejde med at forbedre patientsikkerheden.

Gennem hele forbedringsarbejdet har hjemmeplejen i Sønderborg Kommune brugt tidstro data til at måle om nye tiltag på faldområdet første til forbedringer i form af færre fald. Seriediagrammet viser udviklingen, som har ført til en halvering af fald.


- I sikre hænder har givet os redskaber til at lave systematiske forbedringer. Nu har vi det sidste halve år endelig stabile processer i forhold til reduktion af fald, så vores forandringer er blevet til forbedringer. Du kan blive helt høj af, hvor meget det hjælper – og borgerne bliver berørt og taknemmelige. Det betyder utrolig meget. Det har taget lang tid, men når du kan se, at du hjælper borgeren, er det jo fantastisk, siger Christel Bräuner Sørensen.

Udover fald arbejder de fem pilotkommuner med at forebygge tryksår, medicinfejl og infektioner. De 13 kommuner, som blev en del af I sikre hænder i 2016, arbejder udelukkende med indsatserne om medicin og tryksår.


Kilde: Dansk Sygeplejeråds blad Fag&Forskning

>> Læs tema i i Fag&Forskning om fald