Af Annelene Højvang Larsen, kommunikationskonsulent, Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Den 15.-16. maj samledes omkring 300 medarbejdere fra de 13 nye kommuner i I sikre hænder på Munkebjerg Hotel i Vejle.

Der var planlagt to dage med undervisning og gæster udefra, men også med tid til udveksling af idéer og erfaringer imellem kommunerne, der nu har arbejdet med I sikre hænder siden begyndelsen af 2017.

- Det er tydeligt at se, at forbedringsarbejdet er begyndt at rykke den rigtige vej for mange af enhederne. Der gøres brug af hinandens idéer og erfaringer, hvilket er godt at se, og alle er på vej, sagde projektleder Tina Lynge fra scenen.

I sikre hænder giver stolthed

Direktør for KL, Kristian Heunicke, deltog i læringsseminarets første dag. Det er 11 år siden, han første gang mødte Jason Leitch, der i dag er "National Clinical Director, Scottish Government".

Her blev Kristian Heunicke optaget af måden, de arbejdede med forbedringsarbejde og patientsikkerhed på i Skotland. Et arbejde, han nu er glad for at se videreført i kommunerne i I sikre hænder.

Ros fra udlandet

Det er fjerde gang, Jason Leitch besøger et læringsseminar i I sikre hænder, og han er fuld af rosende ord til det arbejde, der gøres i kommunerne.

Tværfaglighed styrker kvaliteten

Sektorformand for social og sundhed i FOA og bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Karen Stæhr, deltog også i læringsseminaret, og også hun havde rosende ord til medarbejderne fra de 13 kommuner.

Se billeder fra de to dage: