Af Annelene Højvang Larsen, kommunikationskonsulent, Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Der blev grint, udbrudt aha-lyde, og flere følte sig nok også truffet af de mange eksempler på menneskelig adfærd, da ekspert i adfærdsdesign Morten Münster afrundede Læringsseminar 3 for de 13 nye kommuner.

Emnet var nudging – også kaldet adfærdsdesign - og det handler ifølge Morten Münster om at bruge viden om den menneskelige psykologi til at påvirke mennesker i forskellige retninger.

Et eksempel på adfærdsdesign er, når vedkommende, der doserer medicin, ifører sig en gul vest. Det sender et signal til andre, der er let at afkode, om at der ikke skal forstyrres.

Et spørgsmål om lethed

Pointen er helt kort: Vi skal stoppe med at lave løsninger til mennesker, der ikke findes, hvilket vil sige rationelle mennesker. 90 % af tiden er vi nemlig ikke rationelle, men derimod vanemennesker og alt muligt andet.

- Strategier og planer bygges ofte til mennesker, der ikke eksisterer. Rigtig meget af vores adfærd er fuldstændig tilfældig, som vi efterfølgende efterrationaliserer, sagde Morten Münster fra scenen til de godt 300 deltagere.

Viden og vilje fører ikke automatisk til handling, for der kan være forskellige barrierer i vejen, der forhindrer os i at handle i overensstemmelse med vores præferencer og intentioner.

Som eksempel herpå nævnte Morten Münster, at skilsmisseraten steg med omkring 20 % de første seks måneder, da det blev muligt at blive skilt på nettet med NemID uden at skulle igennem seks måneders separation.

- Det handler ikke om, hvad vi synes, men om hvad vi gør, og hvordan vi faktisk handler. Der viser forskning, at selv vigtige beslutninger påvirkes af, hvor lette de er at træffe, sagde Morten Münster.

I sikre hænder godt i gang

Især i sundhedsvæsenet giver det god mening at arbejde med adfærdsdesign og nudging, siger Morten Münster.

- Der er rigtig meget adfærd i sundhedsvæsenet. Det er der selvfølgelig alle steder, men inden for sundhedsvæsenet er mange processer med mange små trin og handlinger, som er tilbagevendende og systematiske, så derfor er det naturligt at arbejde med adfærdsdesign der. Ligesom det har været godt at arbejde med inden for arbejdsmiljø.

Den gode nyhed er, at I sikre hænders kommuner allerede er godt i gang. At arbejde med PDSA’er og teste forbedringsidéer i lille skala er nemlig lige præcis en måde at arbejde med at lave løsninger til rigtige mennesker i den virkelige verden.

Adfærdsdesign på skuldre af informationsarbejde

Ifølge Morten Münster er en af grundene til, at vi i dag kan komme så langt med nudging, at vi står på skuldrene af en masse informationsarbejde.

- Det er ikke, fordi fx pjecer aldrig har virket – eller ikke virker – der er bare grænser for, hvor langt vi kan komme. Nudging kan tage os skridtet videre, fordi folk har fået opbygget viljen. Ofte. De ved godt, hvad der er sundt, og hvad de bør gøre.

- Hvis vi bare begynder at tænke i at gøre ting lettere for folk i stedet for at overbevise dem, så ville det hele blive meget nemmere, sluttede Morten Münster sit oplæg på læringsseminaret.

”Adfærdsdesign har vist sig at være et særdeles potent våben, fordi det giver os et mere realistisk billede af de mennesker, vi skal ændre, og dermed giver det os en fornyet forståelse for, hvorfor forandringer kikser, og hvad vi kan gøre ved det.”

Fra Morten Münsters 2017-bestseller: Jytte fra marketing er desværre gået for i dag’

CASE: Eksempel fra operationsstuen

Kirurgen Atul Gawande har været med til at udbrede tjeklister til andre brancher end flyselskaberne, hvor de traditionelt blev brugt. Tjeklisterne er med til at oversætte abstrakte intentioner til en konkret kæde af handlinger.

I sin egen branche oplevede Gawande, at hierarkiet blandt personalet på en operationsstue kunne føre til fejlbehandlinger, fordi der ikke blev grebet ind, selvom kirurgen foretog åbenlyst dårlige dispositioner.

Overordnede retningslinjer som ’Grib ind’ og ’Vær ansvarlig’ virkede ikke. Det gjorde det til gengæld at anvise en konkret adfærd, som bestod i, at inden en operation skulle alle hilse på hinanden, sige deres navn og give hånd.

Denne enkle handling betød, at det gennemsnitlige antal af komplikationer og dødsfald faldt med 35 %. Årsagen var, at når først man har sagt sit navn højt, så er man mere tilbøjelig til at sige noget igen senere – og at håndtrykket var med til at udviske hierarkiet.  

---

Dette eksempel et løst omskrevet fra Morten Münsters bog ’Jytte fra marketing er desværre gået for i dag’. Efter læringsseminaret svarede han på, hvorfor 'Gawandes håndtryk' er et godt eksempel på adfærdsdesign i sundhedsvæsenet:

- Vi tror ikke, at det er os selv, der laver fejl. Tjeklister er med til at sikre, at vi husker alle elementer. Det er en sikkerhedsforanstaltning, fordi folk også er mennesker. Når de kommer ind i en situation, fx på en operationsstue, så står de ikke kun og optimerer. De er også mennesker, der kan have mindreværdskomplekser eller ikke føler sig i position til at korrigere kirurgen. Folk har ofte viden og faglighed – de ved godt, hvad de skal gøre. Det kan derfor være, at der er andre faktorer i spil, når noget alligevel går galt. Det er de faktorer, man kan undersøge og afprøve løsninger for, siger Morten Münster.