Ældrechef i Greve Kommune, Susanne Ormstrup, var i begyndelsen af oktober forbi Dahliahuset for at overrække et diplom til medarbejderne. Anledningen var, at de er nået op på 300 dage uden tryksår.

Sammen med plejecenterleder Marianne Mouritsen Jensen holdt hun desuden en kort tale, hvor personalet blev rost for deres store indsat.

Struktureret arbejde bag resultat

Personalet har arbejdet struktureret og målrettet med forbedringsarbejdet for at nå op på de 300 dage uden tryksår.

I Dahliahuset bor otte borgere med en demensdiagnose. Da det er et lille hus med den type borgere, mødes personalet hver morgen/formiddag, hvor alle borgerne gennemgås.

Forbedringsteamet er nu der, hvor de mødes fast en gang om måneden og taster ind.

Faglig stolthed

På dagen for fejringen holdt personalet tavlemøde om morgenen som sædvanlig, hvor alle borgerne blev gennemgået med henblik på HUSK.

Om eftermiddagen var der så kaffe og kage for både personale og borgere.

- Det var en skøn dag med faglig stolthed som tema, lyder det fra plejecenterleder Marianne Mouritsen Jensen.

Ældrechef i Greve Kommune, Susanne Ormstrup, overrækker diplom til personalet.