Af Annelene Højvang Larsen, kommunikationskonsulent, Dansk Selskab for Patientsikkerhed

De fleste kender nok til, at der kan ske et dyk i ferieperioderne, hvor der er mange afløsere, som måske ikke lige får indsamlet data eller HUSK’et systematisk.

Det scenarie kunne en medarbejder fra Hus 12 i Ældrecentret Æblehaven imidlertid ikke bære: At vende tilbage fra sommerferie og se, at det arbejde, de var så godt i gang med, skulle være gået i vasken.

Hun lavede derfor et feriekit, hvor alt det, der skulle bruges hen over sommeren, var lagt frem. Det bestod bl.a. af HUSK-lister, der allerede var printet og udfyldt med borgernes navne samt pjecer om tryksår.

- Med det her feriekit er opgaverne blevet løst og husket, fordi det er blevet synliggjort, hvad de består af. Det har været lige til at gå til, og det har været en rigtig god måde at gøre det på. Ellers kunne jeg godt have mistanke om, at opgaverne ikke var blevet løst, siger afdelingsleder Bianca Ringby Dahl.

Vikarer oplæres i arbejdsmetode

Feriekittet er et af flere tiltag, der er med til, at Hus 12 i dag kan se tilbage på over 300 dage uden tryksår i kategori 2-4. Et andet tiltag er oplæring af vikarer og elever i forbedringsarbejdet.

Når en vikar møder ind om morgenen, bliver de præsenteret for de opgaver, der fx kan være i forhold til forebyggende behandling ved deres tildelte borgere. De får besked på at kvittere på en liste, når opgaven er fuldført, og de bliver bedt om at deltage med deres observationer i de daglige tavlemøder.

- Det er supervigtigt, at de bliver inddraget, og at det ikke kun er de faste medarbejdere, der melder ind i triageringen. Det giver også stolthed hos vikarerne, at de bliver medinddraget, og at vi har brug for deres observationer og faglighed, og ikke kun deres arbejdskraft, siger Bianca Ringby Dahl og fortsætter:

- Hvis en vikar ikke har fagligheden eller interessen for forbedringsarbejdet, så melder vi tilbage til kommunens vikarkorps, at vi ikke ønsker den vikar igen. På den måde stilles der krav til fagligheden, for de skal kunne gå ind og observere borgere for fx tryk. De vikarer, der er gengangere, begynder til gengæld at kende arbejdsmetoden og selv spørge ind til den, hvis de er i tvivl.

Kæreste til beboer HUSK’er også

Ved kommunebesøget i august var en af udfordringerne i Hus 12, at der var en kvindelig beboer, der havde en kæreste, der nogle gange tog sig af hendes pleje, og på de dage fik personalet ikke HUSK’et hende. De overvejede derfor at tage hende ud af dataindsamlingen, fordi de ville sikre, at den var grundig og valid.

Den løsning var de imidlertid ikke tilfredse med, og i stedet har de nu inddraget kæresten i arbejdet, så han også HUSK’er og vender tilbage med sine observationer til personalet.

- Medarbejderne er superkreative, og det er en af mange faktorer, der spiller ind i de gode resultater. De tager ansvar og taler sammen, og de har et engagement i forhold til I sikre hænder. De sætter en ære i, at deres opgaver bliver udført i forhold til systematikken, siger Bianca Ringby Dahl.

Hus 12 er pilotenhed i Område F, der i alt består af fire huse, der alle arbejder med I sikre hænder. Fokus er nu på at få de andre huse lige så godt op at køre som pilotenheden, og personalet fra Hus 12 er med til at undervise kollegaerne og sprede de gode arbejdsmetoder.

>>> KL-DIREKTØR PÅ KOMMUNEBESØG I BRØNDBY

Vikarkorpset i Brøndby Kommune

Brøndby Kommune har et vikarkorps med uddannet social- og sundhedspersonale, der består af omkring 50 vikarer.

Ca. hvert halve år afholder kommunen møder med alle vikarerne i korpset, og her er de bl.a. blevet orienteret om I sikre hænder, så de kender til arbejdsmetoderne, når de møder dem.